Gimlevenner

Initiativet GIMLEVENNER starter op nu.

Vi er en flok ”gamle gimlere”, som har rødder helt tilbage da Gimle lå i Ringstedgade. Gimle har for os været et mødested, et omdrejningspunkt for gode oplevelser og et sted hvor minderne står i kø. I år er det 25 år siden at Gimle åbnede i Ringstedgade, og siden er meget sket.
Vi synes derfor det er på sin plads, at begynde at dyrke nostalgien.

Vi stifter derfor nu en forening: Gimlevenner. Første aktivitet er en WIKI, hvor alle kan uploade gode historier, skægge fotos, programmer igennem tiderne, sjove anekdoter osv. Hvor vi kan dele de sjoveste ting fra tiden ”i det gule klubhus” til i dag. Udover at vi tænker, det bliver himmelråbende sjovt, så er vores håb også at det bliver et livgivende billede på et af Danmarks fedeste spillesteder, musikcaféer og gå-i-byen steder. Et statement, som kan fortælle en unik historie i Danmark. Dernæst kunne det tænkes at vi tog stafetten op med en årlig fest for gamle gimlere, der har lyst til at mødes igen og feste som i gamle dage. Men et skridt af gangen.

Vi forventer at have foreningen i søen inden efteråret bliver til vinter, og alle er velkomne. Medlemskab kommer til at koste hundrede kroner årligt, og går til støtte for arbejdet med at få det hele op og stå.

Vil du høre mere så skriv til undertegnede på esben@gimle.dk

Mange gimlehilsner
Initiativtager Esben Danielsen

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

Aktuelt

SAMARBEJDSPARTNERE