05/02/2018

Bryan Ferry til Roskilde Kongrescenter

Christopher Entertainment, Gimle og Roskilde Kongrescenter præsenterer et navn i absolut verdensklasse, når den engelske gentleman Bryan Ferry går på scenen i Roskilde Kongrescenter d. 17. juni.

Billetsalget starter tirsdag d. 6. februar kl. 10.

Bryan Ferry opnåede øjeblikkelig succes, da han stiftede bandet Roxy Music i 1971. Sideløbende har han haft en livlig solokarriere, der har placeret ham som en af de mest innovative sangere og lyrikere i nutidens popmusik.

Gennem klassiske kærlighedssange som "Stop Dance" og "Slave to Love" og sit arbejde på tværs af en række musikalske stilarter har Ferry løbende bekræftet sin position. Og nu har du mulighed for at opleve det anmelderroste popikon live i Roskilde Kongrescenter.

Som det eneste spillested på Sjælland kan vi præsentere Bryan Ferry, og vi kan næsten ikke få armene ned. En eksklusiv koncert med så markant en international profil viser styrken i vores samarbejde med Gimle,” fortæller René la Cour Sell, direktør i Roskilde Kongrescenter.

Vi drager nytte af hinandens styrker, så vi kan tilbyde en helt ny type musikoplevelser i Roskilde. Vi kan levere interessante koncerter med plads til større publikummer og trække gæster til både lokalt og udefra – også publikummer, der ellers sjældent tager til koncert. Det er et af de fornemmeste mål med vores musikstrategi.

Lars Sloth, der er spillestedsleder på Gimle, fortsætter: ”Bryan Ferry er et superstærkt navn på den internationale musikscene, og vi glæder os over at præsentere ham i Roskilde. Det er en vigtig del af vores ambition i samarbejdet med Roskilde Kongrescenter at hente markante internationale navne til byen, og vi har allerede nu flere spændende navne i støbeskeen.

Læs mere om koncerten her.

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

SAMARBEJDSPARTNERE