14/09/2017

Kom med på Musikstarter Camp Roskilde

Bandet Nephew grundlagde sammen med blandt andet Roskilde Festival Fonden Musikstarter for 5 år siden - nu kører projektet på fuld kraft!

Musikstarter er et enestående samarbejdsprojekt mellem det organiserede ungdoms- og fritidsliv repræsenteret ved Ungdomsringen og den etablerede danske musikbranche repræsenteret ved bandet Nephew.

Formålet med Musikstarter er at få flere større børn og unge i Danmark til at opleve glæden ved at være sammen omkring musik, og Musikstarter Camp Roskilde er for alle - både begyndere og øvede - både bands og solister - både drenge og piger.

Musik, dans og visuel arts:

Som noget nyt har Camp Roskilde udover musikken også dans og visuelle udtryksformer på programmet. Måske skal der laves koreografi til nogle bands, måske skal der video på storskærm til koncerten på Gimle… kun fantasien sætter grænser. Hvis du gerne vil på dansehold eller arbejde med foto,video og kunst så kan du melde dig til via den klub, du går på – eller kontakte Roskilde Kulturskole på mail.

Den fedeste efterårsferie:

Ugen kommer til at gå med hygge, øvning, jamsessions og koncerter – og ikke mindst råd og vejledning fra kendte, etablerede artister og kunstnere, besøg på Ragnarock (Danmarks Rockmuseum) og afslutningskoncert på Gimle – kort sagt: 5 dage med venner, musik og fællesskab.

På Musikstarter Camp Roskilde vil du møde en flok glade, dygtige og dedikerede voksne. Nogle er pædagoger, andre musikere og nogle er frivillige hjælpere. Alle bidrager til at gøre din deltagelse på Musikstarter Camp sjov, tryg og lærerig.

Vil du vide mere?

Læs meget mere om Musikstarter og Camp Roskilde på Musikstarters hjemmeside.

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

SAMARBEJDSPARTNERE