Aldersgrænse

Som udgangspunkt er der ingen aldersbegrænsning på Gimles koncerter med mindre, de foregår efter midnat eller som del af et natcafé-arrangement (her vil aldersgrænsen være 18 år). Vi anbefaler dog, at børn under 13 år er i følge med en voksen for at få den bedst mulige koncertoplevelse. Vi udskænker under ingen omstændigheder alkohol til unge under 18 år, jf. Restaurationsloven. Ej heller ved private/lukkede fester.

Beliggenhed

Gimles adresse er Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde, cirka 12 min gang fra Roskilde station. Find Gimle på Krak.
Se også punktet ”Offentlig transport til Gimle”.

Billetter

Vi sælger billetter via Billetten A/S og live/BACKEND Ticket. Alle billetter er tilgængelige her på siden, men du kan også købe billetter i Gimles cafe. Se åbningstider her.

  • Billetter til aftenens koncert kan købes i forsalg indtil kl. 18:00. Ønsker man efter kl. 18:00 adgang til aftenens koncert, skal man betale sin entré ved døren. (såfremt der ikke er udsolgt)
  • Vi kan både scanne printede billetter og billetter på smartphone. Husk at skrue op for skærmlyset. 
  • Billetter kan IKKE reserveres ved at ringe eller sende en e-mail til Gimle
  • Billetter kan IKKE lægges til side og betales i døren

Ønsker du at bytte eller sælge din billet, henviser vi til BuyMyTicket, der formidler videresalg af såkaldte "second hand-billetter" nemt og hurtigt. Du kan også skrive et opslag på arrangementets Facebook begivenhed. Billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Læs mere om billetter her.

Bordreservation

Vil du bestille bord i caféen, kan du skrive til [email protected] eller ringe til kontoret på tlf. 46 37 19 82. Vi anbefaler at bestille bord, hvis I er et større selskab og vil være sikker på, at der er plads.

Fødevarekontrol

Se Gimles seneste fødevarekontrol-rapport her

Gangbesværet/kørestolsbruger på Gimle

Gimle er indrettet med faciliteter til gangbesværede/kørestolsbrugere. Hvis du har brug for at have en ledsager med, kommer denne som udgangspunkt gratis ind ved fremvisning af gyldigt ledsagerbevis. Gimle har to handicap-parkeringspladser. Læs mere om tilgængelighed på Gimle her.

Garderobe

Gimles garderobe kan benyttes i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Garderobeafgiften er 20 kr. per genstand.

Vi anbefaler altid vores gæster at benytte sig af garderoben for at undgå, at ting forsvinder.

Gavekort

Står du og mangler en gaveide? Så kan du købe et gavekort til Gimles arrangementer her. Gavekortet kan desværre ikke anvendes i Gimles café og bar endnu, og gælder derfor kun billetsalget til Gimles koncerter. 

Glemte sager

Alt hittegods glemt på Gimle bliver lagt i en "glemmekasse" på kontoret og bliver opbevaret i 14 dage. Kontoret kan kontaktes tirsdag-fredag kl. 13-16 på telefon 46 37 19 82. Derefter bliver glemte sager afleveret på Politiets Hittegodskontor, Skovbogade 3, 4000 Roskilde.

Kamera

Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder med almindeligt lommekamera og mobiltelefon til vore koncerter. Professionelle eller semiprofessionelle kameraer med fx spejlrefleks og/eller objektiv er ikke tilladt, ligesom det heller ikke er tilladt at filme koncerterne.

Derudover skal man altid følge personalets anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige kunstnere.

De billeder der tages må ikke benyttes i kommercielt øjemed, men kun til privat brug.

Koncertstart

- Mandag–Torsdag: Døråbning kl. 19:00, Koncertstart kl. 20:00*
- Fredag–lørdag: Døråbning kl. 20:00, Koncertstart kl. 21:00*
- Natkoncerter: Døråbning kl. 23:00, Koncertstart kl. 00:00*
- Cafékoncerter: Se tider for det enkelte arrangement på www.gimle.dk.
* Der kan i få tilfælde være ændringer, hvilket vil fremgå under det enkelte arrangement på www.gimle.dk.

Kontakt

Gimles kontor har åbent tirsdag-fredag kl. 13-16 og kan kontaktes på telefon 46 37 19 82 eller på e-mail: [email protected].

Mad

I vores hyggelige café kan du købe billig og lækker mad samt drikkevarer. Se menukort og caféens åbningstider. Vil du bestille bord i caféen kan du skrive til [email protected]. Vi anbefaler at bestille bord, hvis man er et større selskab og vil være sikker på, at der er plads. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer på Gimle.

Narkotika-politik

Gimle accepterer ikke indtagelse af nogen form for narkotika ved vores arrangementer. Bliver man taget i overtrædelse af ”Lov om euforiserende stoffer” vil det medføre politianmeldelse og bortvisning.

Offentlig transport til Gimle

Gimle ligger ca. 12 minutters gang fra Roskilde Station, hvor der er regelmæssig forbindelse til resten af Sjælland. Kommer man med bus, så stopper buslinie 201A og 202A ved Helligkorsvej/Fælledvej, der ligger lige ved siden af Gimle.

Parkering

Gimle har to handicapparkeringsplader, men ellers ingen parkering. Det er forbudt at parkere i gården, med mindre der er givet særlig tilladelse. Det er muligt at parkere ved Kildegården, som ligger lige ved siden af Gimle. Indkørsel i bil til Kildegården sker ad Møllehusvej. Kommer man på cykel, er der masser af cykelstativer på Gimle. 

Rygning

Rygning er ikke tilladt i nogen af Gimles lokaler. Det gælder også e-cigaretter. Vi har et udendørs rygeområde.

Siddende koncerter

Der er ingen nummererede pladser ved siddende koncerter på Gimle. Der er udsyn til scenen fra alle pladser. Man kan ikke reservere pladser. Har man ønsker om specielle siddepladser eller er man en større forsamling, der vil sidde ved siden af hinanden, anbefaler vi, at man kommer i god tid.

Stående koncerter

På billetten og under arrangementet på gimle.dk vil du altid kunne se om et arrangement er siddende eller stående. Såfremt at arrangementet er solgt som siddende er du sikker på en siddeplads. Hvis arrangementet er solgt som stående er koncerten som udgangspunkt stående og du skal indstille dig på at stå op. Alt efter billetsalget til de stående koncerter vil der være et lille antal stole. Til udsolgte stående koncerter har vi som udgangspunkt ingen stole, men vil i særlige tilfælde kunne hjælpe. Skriv en mail til [email protected] eller ring 46371982.

Udsolgte koncerter

Når en koncert er anført som udsolgt på Gimles hjemmeside, betyder det, at der ikke er flere billetter - hverken i forsalg eller i døren. Vi har desværre ikke mulighed for at administrere en venteliste. Kom i god tid, så koncerten kan starte til tiden. 

 

Fandt du ikke hvad du ledte efter? Send os en mail og vi svarer hurtigst muligt.