Roskilde Tråd er blevet en attraktiv koncertbegivenhed i Roskilde. Den 2. november 2019 finder den autentiske koncertaften med pigtrådens og rock’n’roll’ens toner sted igen.

Aftenens line-up:

Beefeaters

Den legendariske danske psykedeliske bluesrockgruppe Beefeaters fik i november 2017 genudgivet deres debutalbum på Universal Music. I sentresserne var bandet toneangivende på den danske rockscene sammen med navne som Young Flowers, Steppeulvene og Poul Dissing. Anført af Peter Thorup og organisten Morten Kjerumgaard Reumert var gruppen i 1967 det førende danske undergrundsorkester med tilhørende lysshow. De spillede support for navne som Jimi Hendrix og Pink Floyd.

Nu genopstår bandet for en tid med bandets originale organist og eneste gennemgående medlem Morten Kjerumgaard Reumert bag roret. Han har allieret sig med sanger og guitarist Frederik Schnoor (Freddy and the Phantoms) , bassist Torben Guldager (Wrong Side Of Vegas/Peppermint B ) og trommeslager Rune Rene Hansen ( Sorte Fugle /Freddy and the Phantoms).

STEPP*2

Med originale Eik Skaløe tekster, og de kendte sange fra “Hip”, har Preben Devantier, under navnet STEPP*2, startet Steppeulvene op igen. Meget få udtrykker sig i dag som Eik gjorde, der er mere på spil mellem linjerne end man skulle tro, og det opdager man henad vejen, hvis man er tålmodig nok. 

Steamrollers

 

Arrangementet er en del af Spil Dansk Ugen.